banner2

Diskusprolaps Odense, fyn

 

Diskusprolaps 

 

Behandling af diskusprolaps uden operation giver klart det bedste resultat, hvis det altså lykkes at fjerne trykket på nerven.

 

De fleste prolapser sker i den nederste lænd og kan give udstråling ned i benet(iskias), men kan også opstå i den nederste nakke og give udstråling til armen. Ind i mellem ser vi det også i brystryggen, så vil det give smerter rundt om brystkassen.

 

Når man får en diskusprolaps er det en revne der opstår i en bruskskive i rygsøjlen. Det betyder at den bløde kerne kan presses ud og påvirke nerven, der ligger lige op ad. De udstrålende gener ned i arm eller ben eller rundt om brystkassen kan være forskellige. Nogle har jagende, skarpe smerter. Andre får summen, snurren eller sovende fornemmelser. Det kan endda give områder på huden der er helt døde eller give svækkelser i musklerne eller lammelser. Nogle mennesker har slet ikke gener i ryggen.

 

En diskusprolaps kan opstå akut ved en meget voldsom og tung belastning, men hos langt de fleste er det på grund af dårlig funktion og nedsat bevægelse i rygsøjlens led i en længere periode.

 

En diskusprolaps er en alvorlig tilstand, hvor leddet er begyndt at gå i stykker. I dag er det heldigvis ikke så tit længere at man er nødt til at operere. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor også at man forsøger at undgå operation, med mindre det viser sig umuligt at få bedring eller der er risiko for permanent nerveskade.

 

I en nylig undersøgelse har det vist sig at man med kiropraktisk behandling har succes med at undgå operation i 90% af tilfældene. Behandling vil desuden oftest inkludere øvelser og senere træning for at sikre dig et optimalt og stabilt resultat.

 

Vi bruger den nye prolaps pakke som er aftalt med sygesikringen, så vi kan sikre et godt samarbejde med din egen læge og hvor vi kan få dig MR-skannet, hvis der er behov for det. Det betyder også at du får ekstra tilskud fra sygesikringen. Desuden kan vi selvfølgelig henvise dig til kirurgisk vurdering, hvis vi mener det er nødvendigt.

 

Kom ind forbi klinikken i Odense på Fyn og få gjort noget ved prolapset.

 

 

KIROPRAKTORHUSET, ODENSE
Skibhusvej 158
5000 Odense C
Tlf. 66 12 25 10

Send en e-mail
til receptionen


foto
Poul Løwe-Madsen
Kiropraktor


foto
Frederik G. Rolschau
Kiropraktor